Med årets sene vinter kan det måske stadig synes fjernt, men lad dig ikke narre: årets studenter udklækkes inden for få måneder, og det betyder travlhed i de danske hjem.

Sådan holder du en god studenterfest:

Teltet

Den danske sommer er lige så uforudsigelig som altid. Derfor er det en god idé at sørge for, at der er mulighed for læ, hvis det regner. Kan I som forældre rumme alle studenterne indendørs (og er I interesseret i det), er det naturligvis en potentiel løsning. De fleste foretrækker dog at have pavilloner eller et festtelt klar til studenternes ankomst. De klassiske havepavilloner kan købes i et byggemarked billigt, mens udlejning af festtelte som regel foregår ved bestilling online eller ved at kende nogle fra en forening – f.eks. den lokal sportsforening.

Der skal naturligvis være bord og stole i teltet, så studenterne kan sidde og tanke kræfter, hvis jeres tid er senere op ad dagen, hvor de unge mennesker typisk har fået godt med alkohol.

Maden

De fleste forældre bekymrer sig ofte over maden. De er bange for, at der ikke er nok. Sagen er dog den, at det er det samme, som alle andre forældre tænker, så derfor har de unge fået masser af mad på ruten, ligesom de ofte starter dagen med at mødes første sted til morgenmad, hvor de ligger en bund, de sagtens kan holde ved lige med de mange snacks og små anretninger, de møder på turen ved forældrene. Glem derfor dine bekymringer om at skulle lave en stor festmenu, og find i stedet nogle lækre små retter, som du let kan lave – og evt. gemme hvis de ikke bliver spist op. Tænk her på pizza, pizzasnegle, pølsehorn, pitabrød eller sågar spændende toast eller sandwichs.

Endnu engang: studenterne får masser af mad på ruten, så hold dine anretninger simple, så de let kan hapse dem og evt. gribe et par mader med videre.

Drikkelsen

Ligesom med maden får studenterne massevis af våde varer på deres rute rundt til forældrene. Det kan dog være svært at vide, hvad der er et hit hos de unge, så et godt råd er at du simpelthen fylder en trillebør med is og kommer øl, cider, sodavand, vand etc. i den, så studenterne selv kan vælge.

Dertil kan du altid supplere med en sommerlækker punch eller bowle, der ser flot ud i farverne og er kølet helt ned af isterninger.

0 Comments

Leave a Comment