Det er vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt, og et godt indeklima har den rette luftfugtighed.
I dag er nye boliger godt isoleret, og udluftningen sker ikke af sig selv.
Luftfugtigheden er en af de ting, der påvirker indeklimaet.
Hvis du har kondens på ruderne, kan det være tegn på høj luftfugtighed. Hvis det står på gennem længere tid, kan der opstå skimmelsvamp, som viser sig ved sorte aftegninger på væggene – tit opstår der også en dårlig lugt.
Hvad kan du selv gøre?
Du kan selv sørge for, at luftfugtigheden ikke er for høj ved nogle enkle tiltag i hverdagen.
- Undgå at tørre tøj i din boligen. Brug tørretumbler eller hæng tøjet udenfor
- Luft ud flere gange om dagen i 5-10 minutter ad gangen. Skab gerne gennemtræk i huset
- Tør vinduesrammerne hver morgen for eventuel kondens
- Tænd altid emhætten når du laver mad og åbn eventuelt et vindue i køkkenet
- Luft godt ud når du har været i bad. Lad ventilatoren køre mens du bader, og et stykke tid efter du er færdig
- Sørg for at have en jævn temperatur på 20-22 grader i hele huset – også de rum du ikke bruger
Test dit indeklima
Hvis du er i tvivl om hvordan dit indeklima har det, findes der firmaer, som laver indeklimaundersøgelser, hvor du får du en rapport, som klarlægger problemerne og kommer med løsningsforslag.
Hvis du oplever kondens på dine ruder, vil det været en god ide at få målt luftfugtigheden.
Det kan du nemt selv gøre ved at købe et hydrometer, som findes i det fleste byggemarkeder.
Hvis du gerne vil være fri for selv at lufte ud flere gange dagligt, kan du investere i et klimaanlæg eller en varmepumpe.
Et klimaanlæg regulerer temperaturen og luften, så rummet altid er behageligt at opholde sig i. Er rummet koldt, sørger anlægget for varme, er det varmt, sørger anlægget for afkøling.