“For pokker da også”, vil de de fleste nok udbryde ved synet graffiti på muren eller facaden.
Ærgrelsen behøver dog ikke vare så længe. Når du er færdig med at læse her, så ved du hvordan du fjerner graffiti.
Midler der fjerner graffiti
Der findes på markedet flere typer produkter, som alle har det til fælles at de er nemme at anvende. De kan groft sagt opdeles i to kategorier:
- Den skrappe udgave som er beregnet til mursten og beton.
- Den lidt mildere variant er til malede eller lakerede overflader.
Det er en fordel at sikre sig man har det rigtige produkt.
Uanset hvor stort et område du skal i gang med, så vil du have god gavn af en sprayflaske. Med den har du bedre styr på at fordele produktet, hvilket letter arbejdet betydeligt. Find et mindre iøjnefaldende sted på overfladen, til at teste produktet. Så kan du derfra vurdere om midlet er det rette. Påvirkes overfladen, så skal du finde et mindre “hidsigt” produkt.
Work it
Du er nu sikker på, at du har valgt det rette produkt. Nu skal det ufortyndet fordeles på overfladen. Det skal typisk virke i cirka fem minutter. Derefter skal det vaskes over med rent vand. Alt efter hvad der fungerer bedst for dig, kan du bruge en børste eller en svamp. Nu skulle du gerne stå tilbage med en ren overflade, fri for graffiti. Produktet er kemisk og derfor bør du bruge handsker. Du kan også vælge at tage beskyttelsesbriller i brug.
Har “kunstnerne” haft god tid på en stor overflade, så vil du skulle bruge alt for meget tid med svamp eller børste. Her vil en hedvandsrenser være en kæmpe fordel. Forskellen på hedvandsrenser og højtryksrenser er vandets temperatur. Hedvandsrenseren sender varmt vand ud i modsætning til højtryksrenseren. En yderligere fordel ved hedvandsrenseren er, at du undgår at bruge kemi. Du vil dermed også kunne skåne miljøet.
Findes der fagfolk til den slags?
Ja, det gør der da. Du bør dog overveje omfanget af opgaven, da absolut bedst kan betale sig ved større flader. Du kan også få imprægneret overfladen, så den ikke er så modtagelig næste gang.